Kirkens historie
Præstebro Kirkes mission er at være kirke for hele familien med fokus på børn og unge, at forny gudstjenesten med forskellige tiltag, at arbejde visionært med musik, at udøve diakoni og sjælesorg og at medvirke til den fortsatte udvikling af Center for Fordybelse og Tro på Herlev Hospital.
Men længe før disse fokuspunkter blev italesat, skulle en kirkegrund findes og en kirke bygges... og det hele begyndte for flere årtier siden med en skole og to månedlige gudstjenester. Læs kirkens historie nedenstående.
Sogneudskillelse
Herlev kommune var oprindelig en landkommune med 900 indbyggere, da den i 1909 blev udskilt fra Gladsaxe kommune. Og der skulle gå endnu 12 år inden Herlev sogn blev selvstændigt sogn i 1921 – indtil da havde Herlev Kirke været annekskirke til Gladsaxe Kirke.
Præstebro sogn der også ligger i Herlev kommune blev med Kommunalreformen i 1970 et selvstændigt sogn efter at have hørt under Sokkelund Herred, som omfattede store dele af det tidligere Københavns Amt.
Initiativ fra Herlev Kirkes menighedsråd
I 1955 indvilligede Herlev menighedsråd i, at der i den nybyggede Elverhøjens Skoles festsal blev afholdt to månedlige søndagsgudstjenester. Kommunalbestyrelsen og biskoppen gav tilladelse hertil og skolens arkitekter, Hans Erling Engkilde og Ib Martin Jensen, rådgav og tegnede inventaret til kirkerummet. Herlev Kirkes tre præster lovede at tage tjenesterne, mens kirkens organistvikar, Ingrid Hansen, der senere blev organist ved Præstebro Kirke, lovede at spille gratis til gudstjenesterne.
Første gudstjeneste, kirkekomité og økonomi
Med sognepræst Johannes Grinderslev som prædikant og Ejgil Møller som kordegn blev den første gudstjeneste afholdt den 16. oktober 1955 i aulaen på Elverhøjens Skole. Kordegnetjenesten kom senere til at gå på skift mellem menighedsrådets medlemmer.
Den 17. oktober 1956 indkaldte Herlev menighedsråd til et offentligt møde på Elverhøjens Skole med det formål at nedsætte en komité. Komitéen kom til at bestå af 11 medlemmer med N.J. Lund som formand og E. Marsbøll som kasserer og det første af de planlagte månedlige møder blev afholdt den 21. januar 1957.
Man forsøgte på traditionel måde at skaffe penge via basarer og salg af lodsedler og i løbet af årene 1957-66 og én gang om året orienterede man ved et større møde om argejdets og regnskabets status. Der indkom i alt 195.000 kr. hvor Københavns Kirkefond bidrog med 50.000 kr.
Kirkegrund og byggetilladelse
I foråret 1959 ansøgte man Herlev kommunalbestyrelse om at skænke en grund til kirken, hvilket resulterede i forslag til tre grunde. Forslagene blev drøftedt med arkitekt Johannes Exner, der var blevet kontaktet angående idéforslag til den nye kirke. Resultatet af forhandlingerne blev overdragelsen af den grund, hvor Præstebro Kirke er beliggende i dag.
Den 1. oktober 1959 blev det første møde om kirkens udformning afholdt med arkitektparret Inger og Johannes Exner, og allerede i november måned var der enighed om et skitseforslag. Da det økonomiske grundlag var fremskaffet, blev forslaget derfor sendt til Kirkeministeriet med anmodning om godkendelse.
Ganske uventet meddelte Kirkeministeriet i eftersommeren 1961, at de havde en byggekvote tilbage med tilknytning til kirkebyggeri, som kunne tildeles konstruktionen af Præstebro Kirke.
Kirkebyggeri og indvielse
Det første forslag fra arkitektparret Inger og Johannes Exner så dagens lys i 1962, hvor det storte, kubiske kirkerum omkranset af menighedssale og andre rum dannede kirkens udgangspunkt. Tagkonstruktionen i de første skitser havde udspændte stålwirer, der dannede et net udspændt i to karakteristiske spidser, som indefra kirken lignede en omvendt kuppel. Men da byggeplaner for Herlev Hospital på den anden side af Herlev Ringvej blev en realitet, stod det klart, at Præstebro Kirkes høje spidser i forhold til Herlev Hospital ville få; “... et forkert og anstrengt himmelstræbende udseende”, som Johannes Exne udtrykte det. I Præstebro sogns Kirkenyt udtalte han desuden: “Det ville være en kirke, som gav udtryk for at være bygget udefra i stedet for indefra, som det nu er søgt gjort” (Inger og Johannes Exner af Thomas Bo Jensen & Ikaros Press, 2012).
Det var tidligere besluttet, at kirkebyggeriet skulle foregå i to etaper, hvor den første etape skulle være en midlertidig kirkebygning, det der i dag er store våbenhus og salen. Kælderen skulle være kordegnekontor og er i dag pejsestue og konfirmandlokale. Byggeriet blev påbegyndt i foråret 1965 og grundstensnedlæggelsen den 11. juli 1965 var med indmuring af fem sten fra Herlev Kirke. Orgel, alterbord, altertavle, hvor sidstnævnte hænger på sin oprindelige plads på endevæggen i salen samt knæfald fulgte med fra Elverhøjens Skole og en klokkestabel til ringning blev opstillet på kirkepladsen.
Denne første etape af den nye kirke blev indviet den 20. marts 1966, hvor provst Knud Mortil foretog indvielsen og samme dag indsatte Ejnar Christiansen som sognepræst. Kirken fik navnet Præstebro kirke, idet præsten fra Gladsaxe, som Herlev tidligere havde haft præstefællesskab med, skulle krydse Kagsåen via en bro for at komme til kirken ved Præstebrovej.
I begyndelsen af januar 1968 kunne arbejdet med anden byggeetape påbegyndes og kirken stod færdigbygget og kunne dermed indvies den 9. november 1969. Kirkens udseende var utraditionel for kirkebyggeri og gav i begyndelsen anledning til mange bemærkninger som f.eks. ”Hvorfor har man flyttet sygehusets varmecentral over på den anden side af Ringvejen?“. Kirken blev de første år også kaldt Lunds Domkirke (hvorforr), men indgår i dag som en naturlig del af Herlev bybillede med kirke og hospital som genboer.
Den 10. november 2019 fejrede Præstebro Kirke fejrede 50-års jubilæum.
