Præstebro Messehagelgruppe

Præstebro Kirke har flere messehagler. Gennem årene er de blevet flittigt anvendt og viser tydelige tegn på slid og nogle er plettede/falmede, på trods af at de gemmes i et lukket rum.

Menighedsrådet besluttede i 2021, at der skulle anskaffes nye messehagler, i samarbejde med præsterne i kirken. Menighedsrådet fandt, at messehagler, som var blevet til i blandt sognets beboere, ville give en særlig tilknytning til Præstebro Kirke. Der blev annonceret i Herlev Bladet efter interesserede frivillige, der kunne have lyst til at være med i et sådant projekt. Der meldte sig en gruppe lokale, alle kvinder med interesse for håndarbejde. Blandt de frivilligegruppen er der bl.a. en professionel håndværker med uddannelse som tegner, tilskæreske og tekstilkunstner, en anden er håndarbejdsuddannet, de øvrige er ikke uddannede, men interesserede med almindeligt kendskab til håndarbejde og kirketekstil og det historiske aspekt.

Der er og har været ekskursion til Selskabet for Kirkekunst og besøg til Domkirker, kirker og museer. Gruppen anvender også billeder fra biblen, billeder fra gamle dage og diverse bøger, bl.a. en bog om dronning Magrethes kirketekstiler. Inspiration til motiver til de nye messehagler kommer fra flere kilder, men også især kirkerummet og udvalget vælger farver og tekstiler, der passer under belysningen fra loftets vindue og den elektriske belysning.

Indkøb af tekstiler til messehaglerne er foregået via grossister i Nordsjælland og i København. Tekstilerne bliver hjembragt fra henholdsvis fra England, Belgien, Tyskland og Østen.

Sygruppen har lokale i kirken, der fungerer som systue. Gruppen samles efter aftale i hver måned, og flere gange bliver det til hjemmesyning.

Ved gennemgang af de eksisterende messehagler måtte gruppen konstatere, at den hvide festmessehagel ikke var til at renovere, idet den er fremstillet af mange forskellige tekstiler, der gennem tiden har strukket sig/krympet ved bl.a. rensning. Så den skal erstattes af en helt ny.

Den eksisterende lilla messehagel i silke ville kunne renoveres med ny dekoration og nyt for.

Den eksisterende grønne messehagel var så slidt at den skal erstattes af en ny.

Status april 2024:

Gruppen er i gang med den nye hvide festmessehagel.

Den lilla messehagel er renoveret og taget i brug. Der er kommet ny dekoration på fronten og på bagsiden, og der er isat nyt silkefor.

Den grønne messehagel er færdig og taget i brug.

Den tidligere festmessehagel er ved at blive istandsat mhp. ophængning i glas og ramme i et af kirkens lokaler.

Det kan både et fællesskab i gruppen og et ejerskab til kirken, konstaterer Elna Koudal, formand for Præstebro Menighedsråd.

Vi opdagede, at de involverede havde nogle gode snakke og at de kom til at føle sig som en del af af Præstebro Kirke. Det er noget, som vi vægter meget højt. Vi ønsker at arbejde med det gode

fælleskab og at folk føler sig involverede og hvor den enkelte bidrager med hendes kompetencer, siger hun.

Alle de tidligere messehagler vil blive gemt væk, som del af kirkens historie.

Hvornår anvendes messehaglerne:

Den hvide messehagel anvendes kun ved alteret og symbolisere fest og glæde. Den "hvide" farve kan evt. være en gul eller gylden farve:

Det anvendes på følgende dage Juleaften, juledag, nytårsdag, Skærtorsdag, Påskedag, søndage efter påske samt Kristi Himmelfartsdag og Alle Helgens søndag

Den grønne messehagel betyder vækst, håb og liv.

Den er kirkens hverdagsdragt, der bruges i den lange Trinitatis tid (perioden mellem pinse og advent) og til Hellig 3 konger (tiden mellem nytårsdag og fasten).

Den lilla messehagel symboliserer anger, bod og bedring.

Den anvendes i adventsperioden, i fasten, og på Store bededag.

Den røde messehagel er ildens og blodets farve.

Det sker på kirkens eneste martyrdag den 26. december, Sankt Stefans dag. Pinsedag og 2. pinsedag.

Sort præstekjole bæres Langfredag

Hvad er messehagler:

Gamle kirker råder over messehagler, der er slidte og falmede. Håndværket er skabt gennem mange år (helt tilbage i 1500-1600-tallet). Messehaglerne er en kulturarv, der skal passes på.

Messehaglernes facon i form af en kappe går tilbage til Romerriget, hvor den udgjorde en festlig overdækning til albaen (den hvide kjole/skjorte der bæres kun ved alteret).

Siden 300-tallet har præster båret messehagler i liturgiske farver (hvid, grøn, lilla og rød).

Begyndelsen 1. søndag i advent i lilla farve, som markerer det nye kirkeår.

Messehaglen overlevede reformationen i danske kirker. Tilbage i tiden var messehaglen en påklædning for adlen og overklassen. I 1700-tallet vendte messehagler tilbage til kirkebrug, oftest med den korsfæstede Kristus i guld og sølvbroderi, som giver figuren form. Navnetræk og slægtsvåben var ligeledes fremtrædende udsmykning.

Produkter – tekstiler, der blev anvendt til messehagler, var oftest vævet i uld eller silke. I Danmark var det banebrydende vævere og professionelle kunsthåndværkere, der oftest udførte opgaven. Sideløbende med var der brodøser, der syede hjemme.

I mange kirker, i Danmark, som i udlandet, er gamle flot broderede messehagler i dyre tekstiler blevet gemt og i mange tilfælde udstillet som en del af stedets historie.