Kirkens arkitektur og interiør
Udenfor kirken
Klokketårn
Klokketårnet og kapelrummet findes i samme bygning i et hjørne af gårds- og parkeringspladsen.
I klokketårnet har førsteklokken hæderspladsen og benyttes til den daglige ringning samt til bedeslag og kimning. I skriftebåndet øverst er indgraveret: ”Gud til ære og Præstebro menighed til opbyggelse støbtes jeg år 1966 af John Taylor & Co. Loughborough“ og på klokkesiden: ”Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund“.
Den mellemste og lidt mindre klokke bruges også til kimning. I skriftebåndet øverst er indgraveret: ”Til at kalde på gammel og ung i Præstebro sogn støbtes jeg år 1969 af John Taylor & Co“ og på klokkesiden: ”Den som hører mit ord og tror – er gået over fra Døden til Livet“.
Den tredje og mindste klokke har i skriftebåndet øverst indgraveret: ”År 1969 støbtes jeg af John Taylor til Præstebro kirke til påmindelse om at holde fast ved Apostlenes Lære“ og på klokkesiden: ”Gud er Kærlighed“.
Kapel
Under klokkerummet er indrettet et kapel med plads til to kister. I 1986 blev kapellet renoveret, hvorved loftet blev sænket og en ny belysning installeret. Væggene er udsmykket med maleren Christine Østergårds påskebillede, der har opstandelsen som motiv.
Haveanlæg
Mod syd ligger kirkeanlægget beskyttet af mure og indeholder have, friluftsteater/amfiteater og bålplads. Haven bruges bla. til udendørs gudstjenester og Sankt Hans gudstjeneste.
Tre kors ved kirkens indgang
De tre kors ved kirkens gård blev efter en udsmykningsindsamling, indviet påskedag 2011 og er udført af kunstneren Peter Hesk, som også er opvokset overfor Præstebro Kirke og konfirmeret i kirken.
Golgatagruppe
Vest for kirken, ud mod Herlev Ringvej, er Golgatagruppen placeret. Golgatagruppen er opstillet i 1976 g består af tre kors, hvor det midterste er 5 meter højt og de to kors på hver side er 3,5 meter høje. Korsene er tegnet af arkitekt Johannes Exner og udført i materialet cortenstål af Herlevs smedemester Svend Piilmann. Cortenstål er kendetegnet ved en rødbrun rustfarvet overflade, der er vejrbestandig og samtidig en bæredygtig løsning, der kræver minimal vedligeholdelse.
Våbenhus
Billedtæppe
I våbenhuset ses det tredelte billedtæppe Verdens Lys, udført af billedvæveren Ann-Mari Kornerup. Billedtæppe er indviet Palmesøndag den 30 marts 1980. Teksten på tæppet er fra Johannesevangeliet 8:12: “Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys”.
Kirkerum
Det kubiske kirkerum er karakteristisk med møbleringen efter circumstantesprincippet (omkringståendeprincippet).
Præstebro Kirkes arkitektur tager udgangspunkt i kirkerummet som det centrale rum i konstruktionen, hvorfor man også skal gennem dette, uanset hvilket ærinde man har i kirken. Kirkerummet er kvadratisk i ét plan med indgang og våbenhus mod sydøst. Kirkerummets gulv er nedsænket med tre trin fra siddepladserne på kanten langs søjlegangen og idet indgangsniveauet sænkes, afstedkommer det en oplevelse af at træde ind i et højloftet rum. Lyset i kirkerummet er svagt og kun oplyst af lyset fra ”dagslysekronen“, som Johannes Exner kalder ovenlyskonstruktionen.
Søjlegange
De to søjlegange, som omkranser selve kirkerummet, er samtidig i åben forbindelse med disse, hvilket giver kirkerummet et karakteristisk klosterpræg. Idéen bag søjlegangene er ikke kun symbolsk at understrege kirkerummets centrale betydning, men tjener også det fleksibele formål at kunne udvide kirkerummet på forskellig vis. Således kan de faste 140 siddepladser udvides, når tilslutningsmulighederne tages i brug. Dette bla. også via foldevæggen mod salen.
Himmelhvælv
Ovenlyskonstruktionen kaldes Himmelhvælvet og består af 81 aluminiumsplader og lysstrålerne lyser gennem himmelhvælvet ned på alteret. Lyset er i flg. arkitektparret Exner, tænkt som det byggemateriale, der bygger kirken op indefra og således danner Himmelhvælvet sammen med 63 levende lys på kirkemurene en særpræget og smuk belysning i kirkerummet.
Lystræ
...
Alterbord
Alterbordet er centralt placeret i kirkerummen. Oprindeligt var det omkranset af døbefont og prædikestol på hver sin side, hvor alterbordet nu er omkranset af flygel og kor på den ene side og døbefont og prædikestol på den anden side. Med det runde alterbord står præsten bag alteret og sammen med kor og orgel slutter præsten den kreds, menigheden danner om rummets centrale punkt, som også er det stærkest oplyste område, fremhævet ved den store ovenlyskonstruktionen; Himmelhvælvet. Alteret består af en aluminiumsunderdel og en rund bøgetræsplade, hvorpå der oprindeligt stod et højt slankt latinsk kors udført i højglanspoleret aluminium omkranset af otte lysestager. Knæfaldet omkring alteret er udformet som flytbare bedeskamler. Alt er tegnet og arrangeret af arkitektægteparret Inger og Johannes Exner. Sidenhen er alterbordets udsmykning ændret og i dag står der seks lysestager omkring et lavt græsk kors udført i grønlandsk marmor af billedhuggeren Erik Heide i 1978
Altersølv
I sommeren 1986 blev det overdraget den anerkendte kunstner guld- og sølvsmed Bent Exner, bror til Johannes Exner, at udforme et forslag til nyt altersølv. Han skrev i en artikel i 1987 følgende om betydningen af altersølv i en kirker: ”…hvis ikke altersølvet forefindes, er der ingen forskel på en kirke og f.eks. et forsamlingshus!“ I Præstebro Kirke er det lykkedes ham at udnytte lysets indfaldsvinkel til at oplyse undersiden af alterkalken.
Døbefont
Den kubistiske døbefont af aluminium er tegnet af arkitekt Bent Exner.
Prædikestol
Den nuværende prædikestol fra 1991 er udformet i bøgetræ og tegnet af Frode Kofoed og er fremstillet af Julius Nielsen og søn.
Orgel
Det oprindelige orgel fra skoletiden stod i kirkens førstbyggede kirkerum, det der i dag er salen, men blev siden flyttet ind i det nuværende kirkerumm, hvor det efter at have spillet til gudstjenester og adskillige sang- og musikarrangementer, måtte vige pladsen for et større og nyere orgel. Det nye orgel, som har to manualer og 12 stemmer, blev indviet 1. søndag i advent 1975 er bygget af firmaet I. Starup og søn. Orgelbyggeriet eksisterer ikke længere under ovennævnte navn, men er videreført af orgelbygger Svend E. Nielsen.
Flygel
Flyglet er et sort Bösendorfer, model B fra 1966. Ignaz Bösendorfer er blandt de ældste flygelproducenter og flyglerne kendt for at være af høj kvalitet og yderst velklingende.
Stole
Stolene er Arne Jacobsens Grand Prix-stabelstole i bøgetræ fra 1957: stolen som samme år vandt førsteprisen på Triennalen i Milano. Oprindeligt var stolenes hynderne brune, men er senere udskiftet med orange hynder. Der er dog enkelte brune hynder tilbage på stolene i søjlegangen.
Patcworktæppe i søjlegang
Præstebros tidligere kordegneassistent Lene Lind har skabt et patcwork-tæppe i 2010 og overdraget dette til kirkens børn i 2012, med de såkaldte pegebilleder. Kanten af tæppet er illustreret med vigtige historier fra Jesu liv. Personerne på tæppet forestiller Jesus omringet af mennesker fra Det Ny Testamente. På forreste række fra venstre ses tolder/romer med stentavle med teksten skat og LL MMX (Lene Lind 2010), den spedalske Johannes Døberen med en amfora, en kvinde med krukke, Jesus med lam, en dreng med fisk, en båre med en lam mand, en blind mand med stav og pengebøsse og yderst til højre tre disciple, der ordner fisk. På anden række fra venstre forestiller figurerne de tre vise mænd og en dromedar, tre disciple, og to personer ved vejen til Jerusalem, hvor den ene er en skriftklog og den anden er en farisær. Muren er til Jerusalem og porten er Damaskusporten.
Menighedssal (salen)
Træskærerarbejde
På endevæggen i salen findes kirkens første altertavle, som hænger på sin oprindelige plads. Altertavlen er treflejet og udført af billedhuggeren Frank V. Hansen i ?? Motiverne på altertavlen forestiller julens budskab.
Vægkors
Siden Præstebro sogn blev udskilt fra Herlev sogn i marts 1966, har kirken haft tilknytning til Dansk Etioper Mission, som har holdt udsendelsesfester i kirken for missionærparret Marianne og Hjalmar Andersen og senere deres datter og svigersøn Alice og Sven Hogstad. Til minde og som tak herfor, modtog pastor Ejnar Christiansen i 1978 på kirkens vegne det udskårne Ethioperkors, som hænger på væggen salen.
Messehageler
I Præstebro Kirke valgte en gruppe Herlev-ildsjæle at lave et projekt, der designer nyemessehageler under mottoet: ”Hvis Hendes Majestæt Dronning Margrethe kan, kan vi også“. Dette efter Præstebro Kirkes menighedsråd i 2021 besluttede, at kirkens messehageler fra 1970’erne skulle udskiftes, da de var slidte.
Den første violette messehagel var fra 1972, den grønne blev indkøbt i 1969 og den hvide festmessehagel blev i 2002 tegnet af Sonia Brandes, og blev fremstillet i Mexico af Maya-indianerne med udsmykningen på forsiden, fordi præsten i Præstebro Kirke har front mod menigheden. I 2022 gennemgik den oprindelige lilla messehagel en istandsætte med et flot resultat og i foråret 2023 blev den grønne messehagel, som er designet fra bunden, indviet. Arbejdet med messehagelerne fortsætter henover efteråret 2023 og videre i 2024.
