|
Forside
.. Gudstjenester
...
Andagtsstykke
|
|
Forsidebillede:
Himmellyset
fra det høje - på Betlehems marker.
Gherardo
delle Notti (1590-1656): Barnet beundres.
Kirkebladets
forside prydes af det smukke maleri, der hænger på
Uffizierne i Firenze. Kunstneren har malet Jesus som det himmelske
lys fra det høje, der tager bolig i det lave. Barnet
udstråler en ro og tillid, der samtidig afspejles i de voksnes
ansigter. Det lille barn ved endnu ikke hvad hans fremtid bringer som
verdens lys (Johs. 8,16).
Vi tilskuere
står ude i mørket og ser ind på den lille stille
gruppe af mennesker der ser på den nyfødte i
ærefrygt. Vi kan se på deres ansigter at de er klar over
den nyfødtes betydning - deres focus på den lillebitte
skrøbelige fyr er udelt. Se, hvordan lyset der stammer fra
barnet i krybben falder på hans forældres ansigter.
Dog er vi lige
ved at sige til Maria:” Skynd dig at svøbe den lille, han
fryser i den kolde mørke Betlehemnat – det er vinter, Maria”.
Hver
fødsel er et under, også den naturlige. Noget som fylder
enhver forældre og bedsteforældre med en andægtig
fryd og stille taknemmelighed. Naturen overskrider sig selv, og
forældrene vil uvilkårligt sige, de har FÅET en datter/søn.
En
fødsel er på en underlig måde for stor til at
forældre selv skulle kunne være årsag til den.
Børn lægges i armene på forældrene af det
der er større end livet selv – Gud, vor Fader i himlene.
Digtet til
”Den nye mor” (Til Maria)
Det hun
så og hørte lader vi hende glemme:
stemmerne i
himlen, frygten og kulden,
de
målløse hyrder og de tre hellige konger,
der
forærede gaver af fremmed gods og guld.
Giv hende i
stedet tiden med den lille,
lær
hende endeløse sange,
lad hende
hviske med sin søn:
de pudsige
kælenavne kun en mor kan kalde en søn,
der er udset
til at være konge.
Væk
hende fra drømme om skarers hån,
lugten af
groft-hugget træ, smertens vej,
det tykke,
blåhvide linned,
der
svøber den dødes krop.
Lad hende
slippe, kære Gud,
og lad hende
prale med hans store planer og gode intensioner,
de stolte og
lykkelige år de ville have haft sammen,
en mor og
hendes voksne søn.
Dorothy L. Parker
|
"DEN
POSITIVE JANTELOV "
Du
skal vide, at vi andre regner med dig.
Du
må indse, at nogle mennesker - dine nærmeste - er helt
afhængige af dig.
Du
skal vide, at vi véd, at der er noget godt og værdifuldt
i dig - noget som vi har brug for.
Du
skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af.
Du
skal vide, at vi andre også kender til at føle sig
betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket.
Du
skal vide, at du hører sammen med os.
Du
skal vide, at vi vil gøre meget for dig.
Du
skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget
afhængig af din indsats.
Vi
- du og jeg -
kan løse problemerne i fællesskab. |
|
"ANTI
- JANTELOVEN "
Jeg
er enestående (SI 139, 13-14).
Mit
værd
kan ingen vurdere (Ef 2, 19-22).
Jeg
har fået min viden for at bruge den (Ef 2, 10).
Jeg
har noget at give, som andre ikke har (Rom 1, 16-17).
Jeg
ved på mange områder mere end andre (SI 119, 130).
Jeg
har meget, som jeg har grund til at være stolt over (2 Kor 12, 9-10).
Jeg
duer til noget (Matt 10, 19).
Jeg
ønsker at godtage dem, der ikke er som jeg (Job 6, 14).
Jeg
ved, at der er nogen, der bryder sig om mig (Es 43, 1).
Jeg
vil være åben for det, jeg kan lære af andre (Luk
10, 39). |
|
