Værd at vide Kirkens historie Værd at vide Gudstjenester Arrangementer Skoletjenesten De unge Koncerter Menighedsplejen Eksterne Links Forside .. Værd at vide ... Kirkens historie .... Historik .... Inventar .... Menighedssal .... Udendørs   Udgivet af Præstebro kirkes menighedsråd Redigeret af Gethe Jacobsen Dette er den elektroniske udgave af kirkens præsentationsfolder. Den kan downloades her i pdf.format (494 Kb) Kirkens historie Herlev var oprindelig en landkommune med 900 indbyggere, da kommunen i 1909 blev udskilt fra Gladsaxe. Herlev sogn blev først selvstændigt sogn i 1921 - indtil da havde Herlev kirke været annexkirke til Gladsaxe kirke. Langt senere blev Præstebro sogn til. Herlev kirkes menighedsråd tager initiativet I 1955 gik Herlev menighedsråd med til, at der i den nybyggede Elverhøjens skoles festsal blev afholdt 2 månedlige søndagsgudstjenester. Såvel kommunalbestyrelsen som biskoppen gav tilladelse hertil. Skolens 2 arkitekter Hans Erling Engkilde og Ib Martin Jensen kom med råd og tegninger til inventaret. Herlev kirkes 3 præster lovede at tage tjenesterne, og kirkens organistvikar, Ingrid Hansen, der senere blev organist ved Præstebro kirke, lovede at spille gratis til gudstjenesterne. Den første gudstjeneste 16. oktober 1955 Med sognepræst Johannes Grinderslev som prædikant og Ejgil Møller som kordegn blev den første gudstjeneste afholdt den 16. oktober 1955 i skolens aula. Senere gik kordegnetjenesten på skift mellem menighedsrådets medlemmer.  Kirkekomité nedsættes Den 17. oktober 1956 indkaldte Herlev menighedsråd til et offentligt møde på Elverhøjens skole med det formål at nedsætte en komite, der kom til at bestå af 11 medlemmer med N. J. Lund som formand og E. Marsbøll som kasserer. Man satsede på et månedligt møde og lagde ud den 21. januar 1957. Basar og lodseddel salg Der skulle også skaffes penge. Man forsøgte på traditionel måde med basarer og salg af lodsedler. I løbet af årene 1957-66 blev det til 195. 000 kr. hertil kom 50. 000 fra Københavns Kirkefond. Én gang om året orienterede man ved et større møde om arbejdet og regnskabet. Tilbud om kirkegrund I foråret 1959 ansøgte man Herlev kommunalbestyrelse om at skænke en kirkegrund. Det resulterede i forslag til 3 grunde. Disse forslag drøftedes med arkitekt Johannes Exner, der var blevet kontaktet angående ide til den nye kirke. Resultatet af forhandlingerne blev overdragelsen af den grund, hvorpå kirken nu ligger. Møde med arkitekt - og byggetilladelse Den 1. oktober 1959 havde man det første møde med arkitektparret. Allerede i november måned gik man ind for et skitseforslag, der, bortset fra tagets udformning, stort set er identisk med kirken, som den fremstår i dag. Da det økonomiske grundlag var tilvejebragt, blev papirerne sendt til Kirkeminis-teriet med anmodning om godkendelse. Kirkebyggeri i to etaper I eftersommeren 1961 skete der noget uventet. Kirkeministeriet meddelte, at man havde en bygge-kvote tilbage vedrørende kirkebyggeri. Den kunne vi få. Det var tidligere besluttet, at kirkebyggeriet skulle foregå i 2 etaper. Den første skulle være en midlertidig kirkebygning (i dag menighedslokale). Kælderen skulle være kordegnekontor, i dag indrettet som pejsestue og konfirmandlokale. Byggeriet blev begyndt i foråret 1965. Grundstensnedlæggelse 11. juli 1965 var der grundstensnedlæggelse med indmuring af 5 sten fra Herlev kirke. Første etape af den nye kirke blev indviet 20. marts 1966. Orgel, alterbord, altertavle (se udsmykning i menighedslokaler) og knæfald fulgte med fra Elvehøjens skole samtidig med, at en klokkestabel blev opstillet på kirkepladsen. Provst Knud Mortil foretog indvielsen og indsatte samme dag Ejnar Christiansen som sognepræst. Kirken fik navnet Præstebro kirke. Det skyldes, at præsten fra Gladsaxe, som Herlev tidligere havde haft præstefællesskab med, måtte over en bro for at komme til Herlev. Den færdige kirkebygning - "Lunds Domkirke" I begyndelsen af januar 1968 kunne arbejdet med næste etape påbegyndes. Kirken blev færdig og indviet den 9. november 1969. Bygningens udseende er utraditionel og gav i begyndelsen anledning til mange bemærkninger som f.eks. "Hvorfor har man flyttet sygehusets varmecentral over på den anden side af ringvejen?". Men nu er bygningen - "Lunds Domkirke" som den blev kaldt i de første år - en naturlig del af bybilledet. Præstebro kirkes inventar og udsmykning I våbenhuset ses et tredelt billedtæppe, udført af billedvæveren Ann-Mari Kornerup. Tæppet blev afsløret palmesøndag 30. marts 1980. Teksten på tæppet er hentet fra Johs. evg. kap. 8,12: ...Jeg er verdens lys; den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. Kirkerum Det kubiske (terningsformet) kirkerum er karakteristisk med møbleringen efter circumstantesprincippet (circumstantes = omkringstående). Se billede øverst på denne side. Alterbord Alterbordet er centralt placeret mellem døbefont og prædikestol. Det runde alterbord bevirker at præsten står "bag" alteret. Sammen med kor og orgel slutter præsten den kreds, menigheden danner om rummets centrale punkt, som også er det stærkest oplyste område, fremhævet ved den store dagslysekrone, som ovenlyslanternen danner. Alteret består af aluminiumsunderdel og en rund bøgetræsplade. Alterbordets udsmykning er blevet ændret i tidens løb. Oprindeligt stod et højt slankt latinsk kors udført i højglanspoleret aluminium omkranset af otte lysestager. I dag står der seks lysestager omkring et lavt græsk kors udført i grønlandsk marmor i 1978 af billedhuggeren Erik Heide. I loftet over alterbordet ses 81 aluminiumsplader. Disse samt 63 levende lys på murene er med til at give kirken sin særprægede belysning. Alt er tegnet og arrangeret af arkitektægteparret Inger og Johannes Exner.  Knæfaldet omkring alteret er udformet som bedeskamler, der kan flyttes. Altersølv I sommeren 1986 blev det overdraget den anerkendte kunstner guld- og sølvsmed Bent Exner at komme med et udkast til nyt altersølv. Ved at udnytte lysets indfaldsvinkel er det lykkedes kunstneren at få lyset fra dagslysekronen til at oplyse undersiden af alterkalken. I en artikel fra 1987 skriver kunstneren følgende om betydningen af altersølv i en kirke: ...men hvis ikke altersølvet forefindes, er der ingen forskel på en kirke og f. eks. et forsamlingshus! Messehagler Den violette stammer fra 1972 og bruges i faste- og adventstid og udendørs område: Økumenisk. Den grønne - indkøbt i 1969 - benyttes i hele trinitatistiden fra pinse og resten af kirkeåret. Ved de kirkelige højtidsdage benyttes den hvide festhagel, som kirken anskaffede i 1977. I december 2002 fik kirken en ny hvid festhagel tegnet af Sonja Brandes og fremstillet i Mexico af Mayea indianerne. Da præsten i modsætning til andre kirker hele tiden har ansigtet mod menigheden er udsmykningen på forsiden af haglen. Døbefont og Prædikestol Døbefonten af aluminium er tegnet af Johannes Exner.   Den nuværende prædikestol, udformet i bøgetræ, er tegnet af Frode Kofoed  og er fremstillet af firmaet Julius Nielsen & Søn. Orgel Oprindeligt stod det gamle orgel fra "skoletiden" først i menighedssalen, siden blev det flyttet ind i kirkerummet. Efter at være benyttet til gudstjenester og adskillige sang- og musikarrangementer fandt menigheden det ønskeligt med et større instrument. Det nye orgel med 12 stemmer, bygget af firmaet I. Starup & Søn, blev taget i brug 1. søndag advent 1975. Orgelbyggeriet eksisterer ikke længere under ovennævnte navn - det er videreført af  orgelbygger Svend E. Nielsen. Lysgloben Globen blev anskaffet oktober 1999 og er fra firmaet Butlerdesign. Glober er oprindelig af svensk oprindelse og er videre udviklet til at kunne bruges både med fyrfadslys og almindelig lys. Lysgloben hedder Perseus og er opkaldt efter stjernebilledet af samme navn. Søjlegangene De 2 søjlegange, som begrænser selve kirkerummet,  og er i  åben forbindelse med dette,  er karakteristisk og her foregår al den væsentlige kommunikation inden for bygningsanlægget.   Ideen bag dette er ikke alene symbolsk ved at  understrege kirkerummets centrale betydning, men at det rent praktisk betyder, at de 140 pladser i kirken kan udvides på forskellig vis, når tilslutningsmuligheder er taget i brug. Udsmykning i menighedssalen Træskærerarbejde I menighedssalen findes på endevæggen kirkens første altertavle, udført af billedhuggeren Frank V. Hansen. Den har julens budskab som sit motiv. Vægkors Præstebro sogn har fra begyndelsen haft tilknytning til Dansk Ethioper Mission, som har holdt udsendelsesfester for missionærparret Marianne og Hjalmar Andersen og senere deres datter og svigersøn Alice og Sven Hogstad. Til erindring og tak herfor modtog pastor Ejnar Christiansen i 1978 på kirkens vegne det lille  kunstfærdigt udskårne Ethioperkors. Udsmykning uden for kirken Haveanlægget og Golgatagruppen Mod syd ligger anlægget beskyttet af mure og indeholder amfiteater og bålplads. Haven bruges bl.a. til udendørs gudstjeneste og økomenisk Skt. Hans aften. Til udsmykningen hører også den vest for kirken anbragte Golgata gruppe, bestående af  tre  kors, det midterste 5 meter og de to mindre 3,5 meter. Korsene er tegnet af Johs. Exner og udført af smedemester Svend Piilmann, Herlev.  Materialet  er cortenstål, som skal stå ubehandlet, hvorved  korsenes dybrøde rustfarve bevares. Gruppen er opstillet 1976. Klokketårnet Klokketårnet rummer øverst tre klokker. Sognets første klokke har hæderspladsen og benyttes til den daglige ringning samt til bedeslag og kimning. I skriftbåndet øverst på klokken står: "Gud til ære og Præstebro menighed til opbyggelse støbtes jeg år 1966 af John Taylor & Co. Loughborough". ' På klokkesiden står: "Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund". Mellemste og lidt mindre klokke bruges også til kimning. På dens skriftbånd står: "Til at kalde på gammel og ung i Præstebro sogn støbtes jeg år 1969 af John Taylor & Co". På siden står: "Den som hører mit ord og tror - er gået over fra Døden til Livet". På den tredje og mindste klokkes skriftbånd: "År 1969 støbtes jeg af John Taylor til Præstebro kirke til påmindelse om at holde fast ved Apostlenes Lære". På siden står: "Gud er Kærlighed". Klokkerne hænger i et relativt lukket rum, hvilket har betydning for klangbilledet, idet lyden først reflekteres mellem klokketårnets vægge, inden den slipper ud gennem glamhullerne. Kapellet Under klokkerummet er indrettet et kapel med plads til to kister. I 1986 blev kapellet renoveret, hvorved loftet blev sænket og ny belysning installeret.   Væggene er udsmykket med maleren Christine Østergårds påskebillede der har opstandelsen som motiv.   Præstebro Kirke - en dansk folkekirke - Tornerosevej 115 2730 Herlev