Forside

Værd at vide
Kirkelig vejviser

Forside
.. Værd at vide
... Kirkelig vejviser
.... Fødsel
.... Navngivelse
.... Dåb
.... Konfirmation
.... Vielse
.... Ny navnelov
.... Herlev Hospital
.... Dødsfald
.... Kirketidende
.... Kirkebil
.... Kirkekaffe
.... Besøg

 

 

 

Præstebro kirke
Tornerosevej 115
2730 Herlev
Tlf. 44 91 65 42

Kirkekontor
Kordegn Mogens Højer Kristensen
mhk@km.dk

Mandag til onsdag kl. 09.00 - 13.00
Torsdag til fredag  kl. 09.00 - 12.00
Torsdag desuden kl. 16.00 - 18.00

Organist
Anette Jepsen Holm
Jyllingevej 220 B
2610 Rødovre
Tlf. 36 70 00 81
anette.holm@email.dk

Kirketjener
Ejgil Christensen
Perikumhaven 25, 1. tv.
2730 Herlev
Tlf. 60 77 68 07

Menighedsrådsformand
Tove Fedder Buch
Violinvej 9,
2730 Herlev
Tlf.  44 84 10 54

Sognepræst (Kbf)
Hjørdis Kjærgaard
Ederlandsvej 34A
2730 Herlev

Tlf. 30 58 85 45
hjkj@km.dk

Træffes bedst i boligen tirsdage og torsdage kl. 10 - 11.
I kirken mandage og onsdage kl 10 - 11.
Træffes ikke fredag.
I øvrigt efter aftale.

Barselsvikar for Sognepræst Dorte Østergaard Christensen:

Pastor 
Merete Benedikte Johansen
Tornerosevej 115
2730 Herlev

Tlf. 30123030
mejoh@km.dk

Træffes bedst i kirken tirsdag, onsdag, torsdag 10 - 11.
Mandag fridag

Læs Meretes præsentation

Webmaster: Kim Seidelin Prip Schrøder

webmaster"at"praestebrokirke.dk

For at undgå bunker af automatisk genererede
spammails beder jeg dig have ulejlighed med at kopiere adressen og erstatte "at" med @

Se salmeforslag til kirkelige handlinger hos cyberkirken.dk.
Her kan man også høre melodierne til de enkelte salmer. 

Se under "Gudstjenester"

Fødsel

Anmeldes inden 14 dage til kordegnekontoret. Medbring venligst den fødselsanmeldelse, som udleveres af jordemoderen.

For ugifte afleveres foruden fødselsanmeldelse også 'Omsorgs - og ansvarserklæring for ugifte'.

Forældre uden dansk statsborgerbevis skal medbringe deres opholdstilladelse.

Der vil herefter kunne udstedes fødselsattest.

 Fødselsanmeldelse kan også ske på hjemmesiden personregistrering - faktisk med det samme, hvis du har digital signatur.

 Har en mor uden dansk bopæl født på Herlev hospital, anmeldes fødslen her til Præstebro sogn, Tornerosevej 115.

 En eventuel vielse der er foregået i udlandet, kan I anmelde til kommunen, Herlev Bygade 90, hvorefter faderens navn kan komme på barnets attester.

Navngivelse

Ifølge navneloven skal børn have et navn, som skal registreres, inden der er gået seks måneder. Det kan ske på to måder: Enten i forbindelse med dåb eller ved navngivelse.

Dåb

Ved ønske om dåb i Præstebro Kirke skal De henvende Dem på kordegnekontoret og medbringe barnets fødselsattest samt navn og adresse på mindst 3 højst 5 faddere.

De kan aftale med kordegnen eller en af præsterne, hvilken søndag De ønsker dåben foretaget.

Ved dåben bliver barnet medlem af folkekirken.

De første 4 år, efter at barnet er blevet døbt i Præstebro Kirke, modtager Deres barn hvert år på dåbsdagen en hilsen fra kirken.

Der er mulighed for dåb hver søndag og på følgende lørdage i foråret 2011:
15.1., 12.2., 5.3., 9.4., 14.5. og 18.6. kl. 11 medmindre anden aftale træffes.

Klik dig klog på dåb

Navngivelse

Henvend Dem på kordegnekontoret og medbring barnets fødselsattest. Oplys barnets navn til kordegnen, hvorefter De får udstedt en navneattest. Barnet er så ikke medlem af folkekirken. Der er intet til hindring for, at barnet senere kan blive døbt.

Konfirmation

Indskrivning til konfirmandundervisning finder sted, mens Deres barn går i 7. klasse. Gennem skolen bliver forældrene orienteret om det nærmere tidspunkt i februar/marts, hvorefter man kan henvende sig til den præst, man ønsker, medbringende dåbs- eller navneattest.

Undervisningen begynder i midten af august.

Adgang til at blive konfirmeret har enhver, der er døbt med den kristne dåb og har modtaget konfirmationsunder-visning i kirken.

Konfirmationen finder normalt sted i april måned.

Vielse

Inden anmeldelse af vielse skal parterne udfylde en erklæring om indgåelse af ægteskab. Papirerne fås på Rådhuset.

 Når de er udfyldt og afleveret sammen med diverse attester, udsteder den borgerlige myndighed en Prøvelsesattest.

Ved anmeldelse til kordegnekontoret medbringes prøvelsesattesten samt navn og adresse på to vidner, èn for hver af parterne.

Når dato og klokkeslet er aftalt, henvises til en samtale med den præst, som skal foretage vielsen.

Se og hør forslag og melodier til salmer. Siden er lavet af Brede Kirke - klik på salmer.

Ny navnelov

24. juni 2005 er den nye lov om personnavne trådt i kraft. Familiestyrelsen står nu for godkendelse af nye for- og efternavne.

De vigtigste ændringer i forhold til den gamle lovgivning er: 

Efternavne, der bæres af mere end 2.000 personer gives fri. (Navne, der er optaget på listen, fjernes ikke igen selv om de kommer under 2.000 navnebærere).

Giftenavne afskaffes. (Navne erhvervet ved ægteskab kan fremover gives videre).

Samlevende kan tage fælles efternavn. (Kræver 2 års samliv ægteskabslignende forhold eller fælles børn).

Man kan tage efternavn tilbage til tipoldeforældergenerationen. 

Man kan få plejeforældres efternavn (mod deres samtykke). 

Man kan få et navn, hvis alle der bærer det, giver lov (også mindreårige børn).

Man kan som efternavn tage ægte patronymer og metronymer på -datter eller -søn eller andre sprogs regler).

Mellemnavne sidestilles som hovedregel med efternavne. 

Mellemnavne kan fremover gives til samlever og ægtefælle efter samme regler som efternavne.

Fornavn af det modsatte køn kan tages som mellemnavn (men det kan ikke bruges som efternavn).

Fornavne skal stadig være drenge- eller pigenavne, men tvekønnede navne kan optages på begge lister.

Gebyret afskaffes, så alle typer navnesager bliver gratis. 

Børn, også mindreårige, skal høres i højere grad i navnesager. 

Ændring af barnets navn kræver høring hos forælder uden del i forældremyndigheden hvis det drejer sig om et navn, begge bærer.

Ovenstående tekst er taget fra www.navneforskning.ku.dk

Folk, der ønsker at navngive børn, eller selv ønsker at ændre navn, skal stadig henvende sig på det lokale kirkekontor eller kontakte sognepræst Arne Bechmann.

Herlev Hospital

Herlev Hospital ligger i Præstebro Sogn.
Bliver De indlagt på hospitalet, er De velkommen til at rette henvendelse til èn af sognets præster, som gerne kommer på besøg.

De kan også benytte Sogne- og hospitalspræsten: Hjørdis Hammer Kjærgaard
(sognepræst i Herlev Kirke, se toppen af denne side), som ved akut behov kan tilkaldes døgnet rundt.

Læs mere om kirken på Herlev Hospital

På 3. etage er indrettet kirkerum/stillerum. Oppegående patienter kan benytte kirkerummet døgnet rundt, hvis man får behov for en stille stund for sig selv.

Der er gudstjeneste med altergang i hospitalets kirkerum
hver anden onsdag kl. 15.30. 

Gudstjenesten bliver transmitteret til hele hospitalet.

Dødsfald

Dødsfald anmeldes inden 48 timer til kordegnekontoret i det sogn, hvor afdøde havde bopæl.

Ved anmelselsen bedes De medbringe lægens dødsattest, afdødes dåbs- eller navneattest, evt. vielsesattest og ægtefælles dåbs- eller navneattest.

Hvis ægtefællen er afgået ved døden, bedes De medbringe den pågældendes dødsattest, evt. skilsmissebevilling.

Ønsker man at benytte en Bedemandsforretning, kan De aflevere de personlige papirer til bedemanden.

Bedemanden anmelder derefterdødsfaldet på de pårørendes vegne og aftaler dato og sted for bisættelse/begravelse - og henviser til en samtale med den præst, der skal medvirke ved den kirkelige handling.

Se og hør forslag og melodier til salmer. Siden er lavet af Brede Kirke - klik på salmer.

Kirke Tidende

Kirke Tidende udkommer 4 gange årligt, med oplysning om gudstjenester, møder og arrangementer.

Kirkebil

Har De besvær med transport til kirken, er De meget velkommen til at kontakte kordegnen på 44 91 65 42, der så vil sørge for TAXA transport til kirken - og hjem igen. Udgiften bliver betalt af Præstebro kirke

Kirkekaffe

Efter højmessen indbydes hver søndag til kirkekaffe, undtagen på særlige helligdage.

Besøg

De er til enhver tid meget velkommen til at kontakte en af præsterne, hvis De ønsker en personlig samtale eller hjemmealtergang.