|

Kirken
i arbejdstøjet
- som
beskrevet i sidst nye nummer af Kirkebladet.

Nyt
fra menighedsrådet

Menighedsrådsvalg
2012
I
Præstebro kirke er der valgforsamlingsmøde
onsdag den
29. august kl. 19.30.
Vi vil gerne
hverve kandidater til menighedsrådet. Nedenfor kan du se hvad
du kan møde i kirken, hvad vi kan tilbyde og hvad vi søger:
Hvad kan du
møde i kirken:
Et hus med
mange boliger (Johs. 14,1). Højt til loftet.
Festlige
gudstjenester. Børnegudstjenester. Babymusik.
Ægteskabsrådgivning.
Kirkehøjskole. Debataftner og -eftermiddage.
Kreative
aktiviteter. Sangglæde.
Vi tilbyder
medansvar for:
Kirkens
aktiviteter. Kirkens regnskab. Kirkens drift.
Kirkens
fremtidsvisioner. En fortsat udvikling i kirkens liv og
dermed
vækst. At kirken er en medmenneskelig ressource i
det lokale liv
og netværk.
Vi
søger medlemmer der har:
Overskud.
Imødekommenhed. Humor. Nye ideer. Visioner.
Jeg fik
fornylig en e-mail fra et folketingsmedlem jeg har siddet
i
menighedsråd med: "Men her går det godt og jeg
fortæller vidt og bredt at jeg trådte mine demokratiske
barnesko i menighedsrådet" er menighedsrådet
noget for dig mød op til valgforsamlingsmødet
onsdag den 29. august kl. 19.30.
Hjørdis Kjærgaard
LINKS: Se
kirkens aktiviteter dag for dag på
sogn.dk/praestebro/
Se de flotte
fotos af kirken på den nye hjemmeside
kirkearkitektur.dk
Offentligt menighedsmøde
søndag
den 25. marts kl. 11.15
(umiddelbart
efter gudstjenesten).
Formålet
med mødet er at redegøre for sidste års
regnskab og det kommende års budget. Samtidig skal
menighedsrådet aflægge beretning om årets
virksomhed i det forløbne år og orientere om den
planlagte virksomhed i det kommende år.
2012 er
valgår, og vi vil derfor kort redegøre for
menighedsrådets planer for det kommende valg, herunder
mulighederne for afholdelse af valg på en ny måde.
Mødet er offentligt og for alle borgere i Præstebro Sogn.
På vegne
af menighedsrådet
Tove F. Buch.

Du har
mulighed for at komme med forslag til aktiviteter, som du finder, er
vigtige for Præstebro kirke.
Vi har brug
for dine forslag til aktiviteter og opgaver. Send derfor dine forslag
eller fortæl os om dem, så vi kan sætte dem på
det næste budget.
Du kan
også sende e-mail
Hvad
forventer du ud over gudstjenesterne på søndage og hverdage?
Vil det
være en god idé med familiespisning på en hverdag,
hvor man efter en kort andagt i kirken, spiser sammen og når
hjem i god tid til børnetimen i TV?
Er der brug
for arrangementer, for enlige forsørgere, spisning og samtale
med andre om de problemer og glæder, der er i hverdagen?
Er der brug
for familiedage om lørdagen? Kort sagt: Hvad forventer du,
kirken skal bidrage med i din hverdag?
Tove F. Buch, Menighedsrådsformand

Mødeoversigt
for Menighedsrådet

12. april,
10. maj kl. 18.
Den åbne
del af Menighedsrådsmøderne er offentlige.
Dagsorden kan
afhentes på kirkekontoret 2 dage før mødet.

Præsentation
af menighedsrådet
Menighedsrådet
ved Præstebro kirke består - udover kirkens to
præster - af følgende personer, der er blevet bedt
om at præsentere sig selv:
Tove Fedder
Buch (formand)
Jeg har boet
det meste af mit liv i Herlev og i Præstebro sogn.
Gået i
skole her, været spejder her, siddet i skolenævn og meget mere.
Jeg er
sygeplejerske, og arbejder nu på Glostrup Hospital, men har
bl.a. også haft 10 fantastiske år som sygeplejerske
på intensiv afdeling, Herlev Hospital.
Præstebro
kirke har siden oprettelsen af Østre kirkedistrikt og senere
oprettelse af Præstebro sogn været "min" kirke,
hvor jeg har haft min faste gang med undtagelse af nogle år med
bosættelse i Hellerup og Valby.
I mange
år har jeg haft medansvar for de aktiviteter, der er
gennemført via PræsteBROmøderne
arrangementer, der har haft et traditionelt islæt med ti
årlige møder, herunder en årlig udflugt, der
senest (2008) gik til Sofiero i Sverige.
Det er derfor
mit ønske for de aktiviteter og opgaver, som
menighedsrådet har, at vi må arbejde på fortsat at
have ungdommens energi i respekt for det arbejde, der er en del af
Præstebro kirkes historie.
Lis
Dragsted (næstformand
og kontaktperson)
Jeg er 54
år, mor til tre drenge i alderen 11 21 år, en
plejesøn på 22 år og 2 hankatte. I det daglige
arbejder jeg med sundhedsinformatik, i fritiden er jeg mikroassistent
i DDS 2. Herlev Gruppe og aktiv i DDS Hareskov Division.
I
menighedsrådet ønsker jeg at arbejde for en kirke, der
er åben for alle, uanset alder, køn o.a. kendetegn
en åben kirke, der bidrager aktivt sammen med de andre
trossamfund i det økumeniske samarbejde.
Jeg ser gerne
en kirke, hvor de unge, børnefamilier med børn i alle
aldre føler sig velkomne og deltager i kirkens og sognets liv
og aktiviteter.
Randi
Dufva (kasserer)
Jeg
er 69 år og opvokset i Herlev, har boet sidste 12 år i "Eventyrkvarteret".
Jeg
er nu pensionist, men har arbejdet i mange år i Herlev kommune
med regnskaber for børneinstitutioner.
Jeg
ønsker, at kirken fortsat er et sted hvor alle - unge som
ældre - føler, at det er dejligt og givende at komme.
Hvor kirken danner ramme om, og rummer det hele menneskes liv i
såvel glæde som sorg.
Som
kontaktperson og nyvalgt kasserer vil jeg arbejde for at kirken som
arbejdsplads fortsat er et attraktivt sted at være.
Gethe Jacobsen
Projektleder i
Herlev Kommune gennem 23½ år for TIM ( Trivsel -
Idræt - Motion, der populært siges at være et
værested bygget op om sport.) Tidligere gymnasielærer.
Har siddet i
Præstebro menighedsråd i 35 år og er
kirkeværge, formand for valgkomiteen og indsamlingsleder for
Folkekirkens Nødhjælp sogneindsamling samt medlem af
Herlevs fælleskirkelige råd og den fælles kirkegårdsbestyrelse.
Valgt til Det
mellemkirkelige Stiftudvalg i Helsingør stift og sidder
således i Folkekirkens Nødhjælps Råd for
stiftet samt i det mellemkirkelige arbejdsforum under Danske kirkers Råd.
Gruppeleder og
formand for De Grønne Pigespejdere i Herlev, formand for
Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Herlev samt ivrig
medlem af hundeklubber, kajakklub og skiklub.
Arbejder for
at gøre kirken til et rart sted, hvor alle er lige velkomne
uanset, hvor meget kirken til daglig bruges og for fællekirkelig
samvær ( økumenisk).
Finn Conrad
Forskningsleder,
professor, underviser civilingeniørstuderende og PhD-studerende
inden for mekatronik og styreteknik på Danmarks Tekniske
Universitet - DTU. Medlem af Herlev Kommunalbestyrelse (A), Teknik og
Miljøudvalg, Ungdomsskolen og Folkeoplysningsudvalget.
Mærkesager
omfatter især børne- og kulturliv, aktiviteter for
børn og unge, familier og ældre, udbygge og styrke
sociale netværk i Herlev med liv i, samt udvikling af Herlev
lokalplaner og boliger med balance mellem borgere og erhvervslivet,
trafiksikkerhed, teknik, miljø og naturen.
Vil gerne
gøre en synlig forskel i menighedsrådet og virke for
fortsat udvikling af Præstebro Sogn med liv i. Jeg har ikke som
nyt medlem af rådet valgt mærkesager, før jeg har
lært og ved, hvor jeg bedst kan bidrage til at skabe resultater
for sognets virke og liv.
Dorte Lundbo
Undertegnede
har boet i sognet siden 1975 ,og har haft min gang i kirken siden.Jeg
er uddannet pædagog og sognemedhjælper og arbejder som
sådan ved Johannes Døbers Kirke i Valby.
Jeg vil i
menighedsrådet være med til at det kirkelige budskab
bliver forkyndt for de mindste på en tilgængelig
måde således at de unge børnefamilier føler
at kirken er et spændende sted at komme i deres travle hverdag.
Da musik og
kultur er nogle vigtige områder i min egen tilværelse vil
jeg gerne være med til at disse opgaver bliver tilgodeset i
væsentlig grad, da dette er et område hvor vi kan
tilgodese hele menigheden, og give mulighed for at bringe nye tiltag
i takt med tiden indenfor begge områder.
Det er vigtigt
at Præstebro Kirke er med til at gøre Herlev til en
fortsat levende by!
I
"Kirkegårdsudvalget"er det vigtigt at kirkerne
på tværs i Herlev løser og tager hånd
omkring dette område og belyser at kirken er for alle i sognet.
Annie Clausen
Kjeld Laugesen
Jeg er 66
år og pensionist. Har været med i menighedsrådet i
8 år, og er kommet regelmæssigt i Præstebro kirke
siden 1992, derfor føler jeg også et ansvar for kirkens
drift, så det gode budskab kan forkyndes rent og purt hver søndag.
I
menighedsrådet er jeg beskæftiget med kirkebladet,
bygningerne og økumenisk udvalg.
Lene Dabelsteen
Jeg hedder
Lene Dabelsteen og bor Hyldemorsvej 24, 2730 Herlev.
Samlevende med
Tage på 29. år. 5 børn, 5 svigerbørn, 10
børnebørn samt 1 oldebarn.
Jeg er
uddannet på kontor, bogbinderi, Pædagog og nu pensionist,
har i de sidste 4 år været medlem af kulturudvalget og præsteboligudvalget.
Nyvalgt til
kultur-fest-børne-familie udvalg, samt tirsdagstræf - og
er derudover åben og positiv, for hvad der måtte komme.
Hjørdis
Kjærgaard (Sognepræst,
kbf.)
Sognepræst
Hjørdis Kjærgaard skriver:
Søndag
den 11. januar blev jeg indsat ved en flot gudstjeneste og med en
varm velkomst.
Vi er til vor
udelte glæde, landet på begge fødder i
Præstebro sogn, på Ederlandsvej, min familie og jeg.
Med 20
års erfaring som sognepræst har jeg været omkring
som præst i og udenfor Danmark:
Avedøre
sogn med den spæde start til "Aktiv kirke" i
slutningen af 80érne, dernæst Lundtofte kirkes
børnearbejde med konfirmander, udviklingshæmmede
konfirmander i 90érne og begge steder med igangsætnng af minikonfirmander.
Familien og
jeg har også været udstationeret som
sømandspræst i 5 år i Hull, en engelsk havneby
på størrelse med Århus, og tillige borgmesterens
præst og sjælesørger.
Hull ligger i
Yorkshire på den engelske østkyst, i det gamle
vikingeland. Hvis man står på kajen i Esbjerg og ser over
mod England i meget klart vejr, hvis man har pudset brillerne og med
en rigtig god kikkert for øjet, kan man måske få
øje på byen.
Hull er kendt
af enhver dansk sømands- og fiskerfamilie, mens alle andre ser
uforstående ud når de hører om det lille
stykke Danmark, vi har generobret på den engelske kyst. Og den
danske sømandskirke har ligget i Hull i 140 år, midt i byen.
I alle de
år har der været danske præster til at betjene
fiskere, sømænd, eventyrlystne, fastboende og
bortløbne danskere i det nordlige England.
Derudover var
det mit arbejde at påbegynde oprettelsen af de
færøske menigheder i Storbritannien; de har til huse i
den danske kirke i London overfor Regents Park.
Sømandspræstens
vigtigste virke er at prædike, tale og synge på
hjertesproget som Grundtvig kalder vort modersmål, og det
på land og på de danske skibe, der anløber de
engelske havne.
DSUK (Danske
Sømands- og udlandskirker), som udsendte os, yder det
rejselystne danske folk en fin service, så de kan modtage
hjælp og støtte hvor de end opholder sig udenfor
Danmarks grænser.
Derfor bliver
den danske præstekjole luftet på de engelske plejehjem og
hospitaler og der bliver bedt og velsignet på hjertesproget,
mens "Altid frejdig" gjalder, så man tror sig i Danmark.
Og jeg og min
familie er ved at slå rødder i Præstebro og
håber på at gøre vort bedste i Jesu Kristi navn,
for at udfylde embedet i samarbejde med min kollega,
menighedsrådet, de ansatte ved kirken, naboer og menighed.
|